Kropsterapi

Body All Mind kropsterapi er en dybdegående holistisk behandling, som kan hjælpe dig til at give slip på spændinger og skabe et bedre flow i kroppen. Behandlingen kan løsne op for blokeringer i muskler og bindevæv, som bl.a. kan påvirke dit nervesystem. Gennem kropsterapien opnår du en dybere kontakt til din egen krop, du bliver bedrer til at mærke dig selv og du træner din evne til at være tilstede og nærværende i livet.

En behandling er en kombination af pulserende massageteknikker, akupressur, zoneterapi og guidet åndedræt.

Behandlingen indledes med en kort samtale om din intention med behandlingen. Herefter foregår resten af behandlingen på briksen, hvor du ligger under et lagen/tæppe, blot iført undertøj.

Ønsker du at lægge stressen bag dig? er et behandlingsforløb med fokus på at du kommer i bedre kontakt med dig selv og søger ind til dit indre kompas. Sammen finder og udfordrer vi de fysiske og psykiske spændinger, der står i vejen for, at du kan leve det liv du ønsker. Et forløb vil strække sig over flere behandlinger og du skal være indstillet på, at der vil være lidt hjemmearbejde mellem behandlingerne. Selvfølgelig afstemt med dine ønsker og kapacitet.

Hvordan ved du om du vil have gavn af kropsterapi?

Hvis du kan nikke genkendende til bare et af nedenstående udsagn, så vil kropsterapi sikkert kunne gavne dig.

Du oplever ofte:

  • At være kort for hovedet og reagerer uhensigtsmæssigt - få sagt fra på en måde, som du efterfølgende fortryder.
  • At have svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågne midt om natten og ikke kunne finde roen igen.
  • Fysiske smerter eller ubehag.

  • Verden, som gennem et filter, ikke lader lyset og glæden trænge ind.

  • Ikke at være helt tilstede i dine gøremål?

  • Ikke at leve op til dine egne forventninger?

Alt dette kan være et resultat af, at nervesystemet er på overarbejde og kroppen lever i et forhøjet alarmberedskab. Derfor er det vigtigt at lytte til kroppens signaler. I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til at lytte. Tid til at prioritere sig selv og sine egne behov. Behov for næring, restitution og omsorg.